Sidste dag i 2012

 Så var det allerførste dag på Seaventures vi rigtigt kunne dykke i. Vi var kort nede og se husrevet under boreplatformen da vi ankom i går og det var faktisk ret imponerende. Mange store fisk og forskellige arter.

I dag var vi på Kapalai og Mabul. Her så vi en masse krokodillefisk, den største cuttlefish (sprutte) vi nogensinde har set, rigtig mange havskildpadder. Ikke de mest oprivende dyk vi har haft, men udmærkede. Det er jo nytårsaften, men vi kan ikke holde os vågne til mere end klokken 20:30. Dog vågnede vi tilfældigvis 23:53 og nåede lige at stå op og se lidt fyrværkeri fra øen vi bor tæt på. Der var et par ressorts der havde købt et begrænset udvalg raketter og batterier. Godt nytår!

Dagens højdepunkt: En meget stærk drink på en bar vi fandt på Mabul

   

 

Sipadan

Uha, service er et fremmedord herovre mange steder. Hvis vi vil vide noget må vi spørge, da de virkelig ikke har tænkt sig at informere på engelsk. Men det har vi efterhånden lært og spørger for en sikkerheds skyld hvis der er noget der efter vores europæiske mindset ikke giver mening.

Vi er ankommet sikkert til Seaventures Oilrig (www.seaventuresdive.com) ud for Borneos østkyst efter en del kørsel, flyvning og så mere kørsel og en bådturs penge. Her er faktisk bedre end forventet, da her er gode værelser, lækker mad og organiseret dykning. Og selvom det er en gammel boreplatforn der er bygget om og her ikke er marmor på gulvene, så fungerer det hele, selv internettet :)

Da vi ankom fik vi noget frokost inden vi blev vist op på 4. dæk som vi bor på. Derefter fik vi et dyk klokken 16:30 under platformen, hvor de har lavet et kunstigt rev som har tiltrukket en masse fisk, og da fiskeri er forbudt under platformen og en god radius udenom får fiskene lov til at vokse sig store, eller det vil sige; enorme! Flere billeder af dem i morgen.

Morgendagens dyk byder desværre ikke på det sjældne Sipadan som man kun er garanteret at få ’tilladelse’ til at dykke på én gang pr. ophold. Det skulle være noget af det bedste dykning i verden, så vi glæder os til vi får vores tilladelse fra regeringen. Kun 120 dykkere må dykke der pr. dag, og selvom det lyder af meget er der rift om buddet! Regeringen vil beskytte området, så derfor det lille antal undervandsbesøgende. Til gengæld koster sådan en tilladelse også 80 kroner pr. snude og den gælder kun én dag, så mon ikke de også har fredet området for at få lidt kroner i statskassen..

Ellers er det jo nytårs aften i morgen og den skal vi fejre hér. Vi nåede ikke at købe noget spirituose med i lufthavnen, men de har kolde bajere og endda flasker med vin hvis man skulle savne noget med procenter.

God søndag! 

Sidste dag i KL

SÅ skulle der sgu ses en hule i dag og en stor en af slagsen. Vi var tidligt oppe og 13 kilometer uden for KL for at se en stor drypstenshule som hinduerne brugte til tempel. Ude foran havde de lige plantet en petit guldstatue på ca. 50 meter, bare fordi de kunne. For at komme op til selve hulens indgang gik vi 272 trappetrin og besejrede flere aber (rigtige aber, ikke negere som Line Baun Danielsen måske ville have sagt).

Selve hulen var ikke ’the shit’ så vi kørte til Little India i stedet for, og spiste lækker stærk indermad dér. Efterfølgende tog vi et smut forbi ’Times Square’ som er et stort shoppingcenter (ja ja vi fik ikke nok i går). Det var næsten ligeså stort som Lagoon men her havde de så inde i centeret bygget en rutchebane alá Demonen i Tivoli, bare 3 gange større. Der var også en bio, så vi smuttede ind og så The Hobbit for sølle 30 kroner pr. snude. Det var en god film, men de dumme Malayer havde skruet op for salens aircondition så der var 15 grader og vi sad i shorts og t-shirt. Håber ikke vi bliver syge, når nu vi skal ud på boreplatformen i morgen!

Efterfølgende tog vi hjem til hotellet for at holde pitstop og for at spise lidt lækker pølse mølse med  pesto og rødvin. Efter optankningen skulle vi op og se deres radiotårn på 421 meter. Det var en fin udsigt men ikke så god som i går fra Skybar.

I morgen tidlig klokken 7:15 flyver vi til Borneo, Tawau hvor vi bliver hentet g kørt samt sejlet ud til Sipadan (Seaventurs oil rig) hvor vi skal være frem til d. 6 januar. 

KL

Så ankom vi sikkert til Kuala Lumpur (i går aftes faktisk). Det er en hyggelig storby med ca. 1,6 millioner indbyggere. Vi startede dagen med at tage til det mest ikoniserede for KL, nemlig Petrona Towers i håbet om at komme op og nyde udsigten. Vi kom tidligt synes vi selv (klokken 8:30) men der var allerede udsolgt indtil tirsdag! Så vi gik slukørede til plan B som var en shopping mall med tilhørende forlystelsesland. Hurtigt fik vi hijacket en taxi og afsti afsted. Efter 23 kilometer i taxa og 23 MYR (ca. 43 kroner) nåede vi frem og ind i Lagoon (www.sunwaylagoon.com) forlystelses park, som bestod af et Tivoli, en Zoo og et Lalandia. Prisen var overkommelige 110 MYR (203 kroner) pr snude. Det var et rigtig hyggeligt sted som vi brugte ca. 6 timer i og det kan anbefales hvis man har et par dage i KL. Deres forlystelser var ikke særlig vilde i forhold til Tivoli, men deres dyrepark var virkelig flot, og taget i betragtning at det er højsæson for turister og de fleste lokale også har fri, var der virkelig ingen mennesker og bedst af alt, ingen kø til at prøve forlystelserne!

Efter vi havde set hele Lagoon gik vi over i det tilhørende shopping center, som var det største vi har set! 6 etager højt og over 200 butikker med ALT. Vi nåede kun at se stueetagen inden vi var mætte af storcenter og fulde af sushi og pølse mølse. Og hold da op hvor er de religiøse kassedamerne hernede! Vi købte jo svinekød og kassedamen ville ikke røre ved det så vi skulle selv scanne det ind på hendes kasse! Jebus, relax lady holy.. Du kommer ikke mere i himlen end vi andre :)

Efter et pitstop på hotellet til aften, skulle vi lige se ’Skybar’ som fronter ud mod Petrona Towers så man kan få et godt billede oppefra af de flotte tårne.

Her fik vi en dejlig drink og en Pawlaner, inden turen gik hjem til hotellet for at hvile nogle vel brugte fødder. I morgen skal vi ud og se Batu Caves som er en STOR hule me en hellig guldstatue lidt uden for Kuala Lumpur og hvis det er muligt skal vi spise aftensmad i det fjerde største tv tårn i verden, lidt ala Berlin Fernsehturm. http://en.wikipedia.org/wiki/Kuala_Lumpur_Tower

Dagens højdepunkt: Da vi på vej hjem fra Skybar forvildede os ind på en bar bestilte en drink, senere fandt ud af at det var en luderbar og Thomas blev tilbudt en let dame mens jeg sad der, men han høfligt takkede nej :) Pyha :) 

Ready to rock and roll!

Thomas pudser 'møtrikkerne' 

Kunstig strand i Lagoon

True love at first sight 

De er næsten lige gamle..

For reals: Verdens LÆNGSTE hængebro. Vi får slået mange rekorder!

Petrona by night

Pitstop Kuta

Da her er en masse rejsende i julen ligesom i Danmark, og vi ikke kunne nå vores fly dag klokken 13:55 uden af være på Bali natten over, tog vi et døgn i Kuta. Her er faktisk meget hyggeligt, men én dag er rigeligt da mange turister = mange gadesælgere og andet skidtfolk. Men så har vi fået set den mest populære strand på Bali og den var flot. Nu er det videre til Kuala Lumpur hvor vi skal være fra i eftermiddag og frem til d. 30 december. Storbyferie, here we come :)

Ofrings-service

En af de mange tusinde gadehunde i Bali

Mindesmærke for ofrene ved terrorangrebet i 2002 

Kvinderne ofrer til guderne om morgenen

Snyd mesterskaberne - Indledende runder

Stillingen i sydøstasienmesterskaberne efter de indledende runder er:

Bali mester - Regitse - Population 4.22 mio
Lombok mester - Thomas - Population 3.16 mio
Kuta mester - Regitse - Population 700.000

Forsættelse følger...

Mt. Rinjani

Skal man op på et bjerg skal man tidligt op. Så tidligt op at ens chauffør når at køre både høns og slanger ned i nattens mulm og mørke. Klokken 7 landede vi på starting point hvor der blev givet en hurtig briefing af vores guide Daniel. Derefter var der lidt sukkerpandekage at gå det første stykke på.

Vi var 4 i gruppen, 2 englændere, guiden og mig. Efter allerede 3 timer var der frokostpause. Det havde på nuværende tidspunkt ikke været særlig hårdt, da det meste vi gik i var højland hvorpå der gik græssende køer og aberne svingede sig i træerne. Der var endda en lille sti vi kunne følge.

Efter frokost gik vaderen for alvor ind. Det begyndte at regne så meget at vi gik i små floder på vej op. Håbet om tørre sko på toppen var for længst udrandt. Selvom vi ikke var de første der forlod starting point var vi de første på kanten af krateret hvorpå vores basecamp lå. Undervejs fik jeg en cigabøjs af de lokales favorit mærke, virkelig heftige sager. Jeg nåede at blive nikotinskæv så stærke de var. Da vi ankom til basekamp var alt hvad vi havde på af tøj gennemblødt, men heldigvis var der lidt tørt tøj tilbage i backpacken som jeg kunne tage på, mens jeg ristede det våde over bål. Endelig var det tid til aftensmad; kylling, ris og klammo kager som en af de engelske dudes senere blev syg i maven af. Ved 20-tiden lagde jeg mig i mit telt for at sove. Her havde jeg fået en skummadras på 1 mm og en sovepose designet til en miniput. Jeg frøs sindsygt meget og de gutter der havde båret forsyninger til basecampen larmede gevaldigt. Derfor var der heller ikke meget søvn denne nat. Heldigvis blev vi sparket op 2:30 til morgenmad og efterfølgende afgang til ’the summit’ toppen af Rinjani. Det gik lidt sløvt med de to englændere, efter 1 times slumringsgang, fik jeg lov at gå i forvejen, da der kun var én sti og solen snart var på vej op. Så turbo-tempoet blev sat på og jeg nåede toppen lige akkurat nogle minutter inden de første solstråler tittede frem. Det var fantastisk at være fremme og nyde udsigten. 20 minutter efter kom den første af englænderne og ydereligere 20 minutter efter kom den sidste af dem, så de gik glip af solopgangen. Vi blev deroppe lidt indtil vi gik ned igen. Også hér var de langsomme og jeg stak af fra gruppen og ned i campen for at spise morgenmad og skynde mig helt ned på starting point hvor jeg havde fået at vide der holdt en chauffør og ventede på mig. Mig og Muchon, en af portørdrengene der havde slæbt 60 kilo forsyninger op på bjerget, skyndte os ned af bjerget. Her blev ikke holdt pauser da Muchon var en sej lille fætter og jeg bare ville havde nedstigningen overstået og hjem. Endelig når vi efter 6 timer heftigt trav, starting point, hvor der ingen chauffør var. Hold nu op hvor bliver man skuffet. Muchon ringede heldigvis til en chauffør, der dukkede op efter 10 minutter. Han ville så ikke køre uden at bilen var fyldt op, men jeg var blevet lovet at kunne komme hjem så snart jeg kom ned fra bjerget, da jeg skulle hjem til julemiddag. Det var chaufføren pænt ligeglad med, indtil jeg havde fået truet ham nok med at snakke med hans chef og han efter 45 minutter gav op og fik mig sat på en bil med nogle unge lokale teenagere. De kørte så den største omvej og en tur der normal tager max 2 timer, tog over 3. Suk, ineffektivitet af største skuffe, men jeg nåede heldigvis lige hjem til 6 retters lækker julemiddag. Glædelig jul alle sammen!

Dagens højdepunkt: Rinjani, tjeck! Kun ét bjerg tilbage på listen!

Som den gelente mand man er, samlede jeg den røde pose op fra jorden og tog den med ned fra toppen og puttede i skraldespanden da vi kom ned. Straks efter kom der selvfølgelig en fræk abe som tog den op og smed den på jorden igen... Because fuck you thats why...

Glædelig jul derhjemme!

Så blev det d. 24 december, og I har nok bemærket julen mere end vi har. Eftersom Lombok er meget muslimsk, er der ikke mange juletræer, julemænd eller andet julet at spotte i gadebilledet. Dog fandt vi en lækker restaurant der serverer julemiddag, men først d. 25 december om aftenen, så vi venter lige en dag med festivitaserne.
I nat tog Thomas med Rinjani Trekking Club op på Mount Rinjani, som også er en vulkan, denne gang er toppen i 3726 meters højde. Han starter i ca. 1500 meters højde og skal derefter bruge hele dagen, natten og dagen i morgen på at komme op og ned. Jeg takkede pænt nej da turen ikke kunne gennemføres uden en nat i telt og lånt sove(loppe)pose på vulkanens kant og 2 dages vaderen er lidt for aktivt for mig juleaften :) Håber Thomas kommer helskindet igennem og får taget de flotte billeder han går efter.

Glædelig jul allesammen! 

Gili Nanggu

Vi er helt tossede med øer. God damn hvor vi elsker dem, så derfor var vi i dag ude på en ifølge vores chauffør, ’øde’ ø uden mennesker. Wauw, det glædede vi os til. Dog da vi kom nærmere og spurgte ind til hvad så med frokost, fortalte han at der var én restaurant derude… Og da vi så ankom til øen, var der faktisk et helt ressort, så SÅ øde var den ø altså ikke ;)

Vi fik 2 flasker med kage til de små fiskebasser og snorklede ud til hvor vi kunne se nogle fiskestimer. Her frigav vi vores lokkemad og hold da op de fisk kunne lide kage! Man skulle tro det var en inkarnation af Regitse i fisk så meget som de guffede i sig.

Bagefter gik vi en tur på øen for at lede efter farlige dyr, men det farligste vi fandt var en hønemor med sine kyllinger, der blev lidt hidsig da vi samlede et af hendes børn op. Ellers var der en flot strand med det hvideste sand, dog fyldt med skrald som alle deres andre strande herovre. Generelt er de virkelig, virkelig dårlige til at lade være med at smide skrald, og det er især de lokale der er nogle svin. Det gør desværre at her er meget ulækkert de fleste steder, også i havet når man dykker er det som at dykke på en losseplads. Vi glæder os til at komme lidt videre til renere steder :)

Fiskebasser der elsker kage

Neger Thomas (eller MISTER TO-MAS som de lokale siger) 

Vores kæleøgle Gert

Dagens højdepunkt: Gert!

Sidste dyk på Gili T

Så var tiden kommet til at vi skulle have de sidste to dyk vi havde betalt for på Gili T. Dagens dive sites var Frogfish point og Gili Air wall. Der er ikke meget spændende at berette, kun de sædvanlige havskildpadder, cuttlefish og andre små-fisk. Vi glæder os til at komme lidt videre til nogle forhåbentlig mere spændende dykkersteder. Hver gang vi fortæller at vi er så heldige at vi skal til Raja Ampat, tisser dykkerfolket næsten i bukserne af begejstring da alle har hørt om det men kun de færreste har været der. Det er perlen på vores rejse.

Håber I nyder vinteren og snart juleaften derhjemme :)

Dagens højdepunkt: Hummer til aftensmad :)

Surf ’n’ turf

Vandhunden Thomas ville gerne prøve at surfe, så dagen i dag var afsat til en tur til Kuta beach på Lomboks sydkyst. Det var en lille times biltur fra Sengiggi og vi havde hyret endnu en chauffut til at få os sikkert derhen. Tilfældigvis var hans ven en fyr der udlejede surfboards, båd og træner.

Thomas fik en lille Balanesisk dude på 1,5 meter som træner. Han gav lidt instrukser og bad Thomas svinge med armene og så var det ellers bare ud med båd på jagt efter de bedste bølger. Dem fandt vi 2 kilometer fra kysten og vi var ikke alene, mange turister havde også fundet det magiske sted. Thomas prøvede at komme op på et par bølger før den var der, hvilket ifølge træneren var meget flot, da det normalt tager folk 3 dage at komme op og stå ordentligt. Der blev surfet 2 timer før Thomas havde fået nok slag til at synes det ikke var sjovt længere og vi igen sejlede ind mod land. Nok ikke lige hans næste favoritsport, men så er det prøvet.

På vejen hjem måtte vi lige forbi Mc. D igen og få noget ’ordentlig’ mad!

I morgen skal vi bare have en stille og rolig dag på stranden og hotellet uden kørsel eller bådture. 

Der undervises

Surfing på én fod! Ny stil!

Succes!

Dagens højdepunkt: At opdage Thomas kun var LIDT flænset af koraler da han kom op