Fam Islands

Så er der nyt fra vestfronten, aka Raja Ampat. Her er stadig virkelig fantastisk og unikt. Meget få turister, smukke koraler og fisk, skønne små laguner med klippeformationer vi aldrig har set så flotte og vi kan blive ved. Toppen af poppen er selvfølgelig muligheden for at se Manta rays hver dag, enten som vi sejler forbi dem i båd eller under vandet når vi dykker med dem.

I dag var vi på dykker picnic på Fam Islands der ligger 1 ½ times sejlads fra hvor vi bor. Det er den samling øer man ser på vores indlæg fra d. 26 januar.

Her var flotte koralhaver med farvestrålende formationer og fisk i alle former og kulører. Efter første dyk var der hvil og udflugt til toppen af en af øerne hvor man kunne kigge ud over det meste af Fam. Dernæst tog vi dyk nummer to hvor Thomas var nede på 50 meter (!) sammen med dykkermesteren og han fik dermed oplevet dybderus hvilket føles som at tage 2 shot vodka efter hans udsagn. Dybderus sker når

Så var blevet tid til frokost som vi indtog på en mindre af de øde øer inden vi nåede til dagens 3. dyk som var fint og der var lidt haj at se på.

På vej hjem spurgte vi om vi ikke kunne stoppe ved et sted hvor vi havde set mantaer på vej ud så vi kunne snorkle med dem og det kunne sagtens lade sig gøre. Vi så 2-3 stykker ligge i overfladen og fik snorklet lidt med dem, inden manden fra det franske par var en idiot og skræmte dem væk. Franskmænd er sgu ret sære (No offence Annette og Ray, håber I er omgivet af nogle lidt mere intelligente af slagsen). De holder sig for sig selv, snakker ikke med andre end sig selv, er pisse irriterende under vandet og ja, bare en smule arrogante. I hvert fald dem vi har mødt i løbet af de sidste to måneder.

I morgen har vi købt os til at tage til Manta point som vi var i tirsdags i håbet om at se mange mantaer denne gang. Der var for få sidst til vi var mantasatisfied.

Dagens højdepunkt: Alle de smukke øer der udgør Raja Ampat, og Thomas der nåede 50 meter ned.

Blue Magic

Øv, mandage er de værste, i hvert fald når det er hverdag, men herude er de fabelagtige :) Vi var ude at dykke 3 gange i dag og så skildpadder, havslanger og dagens gevinst; en 5 meter bred ’Ocean Manta Ray’! (tryk her for at se billeder af den art vi har set, vores upload virker ikke)

I morgen skal vi dykke på noget der hedder ’Manta Point’ som er et sted hvor vi er garanteret flere Mantaer. De er så flotte og majestætiske som de glider lydløst gennem havet. Her er fisk over det hele, selv når vi ikke dykker men bare sidder på vores terrasse i hytten er der små babyhajer og rokker i vandet under os. Lydene er her også mange af, lige fra junglefugle der synger noget der minder om ’old mcdonald had a farm’ til svaler der kvidrer, firben der rasler rundt i bladene, og fiskene der plasker i vandet omkring os.

Vi vil aldrig hjem! 

Pygmæ søhest, VIRKELIG lille (1 cm)

Søslange

Oceanic Manta glider lige forbi os i det blå

Kæmpe 'sea-fan' og Regitse

The Last Paradise On Earth

Vækkeuret ringede for en gang skyld først klokken 8 i dag, da vi med vilje havde trukket vores nattesøvn så længe som muligt, da de næste 24 timer stod på flyvning med flyvning på og transit og atter transit. Hver gang skulle vi ned og hente bagagen, immigrere, vente i lufthavnene og igennem 3-4 gange security fordi de er så ineffektive at de ikke bare kn scanne os én gang i hver lufthavn som de kan i Europæiske lufthavne. Desuden har de de mærkeligste regler og systemer herovre. Et godt eksempel var da vi skulle spise aftensmad i Jakarta lufthavn. Vi fik forvildet os ind på en ’food court’ (samling af bistroer og caféer) hvor man først skulle indbetale penge på et kreditkort i skranken, så skulle man gå hen til den cafe man ville spise på og få en bon på sin mad, så skulle man gå tilbage til skranken (SAMME skranke som den hvor vi indbetalte kontanter) og få hævet beløbet på sit kreditkort og få penge tilbage igen hvis der var nogle til overs efter hævningen og så til sidst kunne man gå tilbage til caféen for at få maden udleveret…. BUT WHY!! Kan man ikke bare betale med kontanter uden de skal overføres til et kort og tilbage igen?? Suk, Indonesere er søde men de er ikke de hurtigste dyr i skoven…

Men det var alt besværet værd da vi endelig landede med båd på Kri Eco Resort fra sidste lufthavn, Sorong.

Her er virkelig smukt og øde. Alt er rough og back to basics. Alle hytter er lavet af bambusrør og palmeblade;Yes! Endelig må der spildes på gulvet uden det gør noget :)

Ellers er vi ét med naturen og meget økologiske på det her ressort skal jeg hilse at sige. Det er næsten lige før vi pølser i et hul som vi selv har gravet, men heldigvis også kun NÆSTEN lige før. 
Her er heldigvis heller ikke så mange mennesker. Vi er 

• Et par fra Holland
• Et par fra Frankrig
• Et par fra Portugal
• Et par fra Canada
• En mand fra England og
• Et par fra Danmark (Yep, Einstein, det er os)
• 6-8 lokale der hjælper til med mad, dykningen og ressortet generelt.

Vores første dyk var i eftermiddags. Vi var klar og spændte efter næsten en hel måned uden dyk. Desværre var der ikke så meget spændende at berette derfra, da sigtbarheden ikke var så god og fiskebasserne (de spændende af slagsen) udeblev. Bedre held de næste 6 dage. Thomas var frisk nok til at tage et natdyk hvor han så en søhest, en pygmækrappe og oppuffet pufferfish (prøv at sige det 3 gange i træk efter er par shots Fernerbranca).

 

Dagens højdepunkt: At finde ud af at det passer vi er på jordens sidste paradis.. Her er ufattelig smukt!

Welcome to Paradise (nej, ikke paradise hotel goddammit!)

Vores simple hytte af bambus. Det skal lige nævnes at vi kom fra et 5 stjernet hotel med badekar og marmor til DET HER...

Stigen var vores badeværelse...

Selv i paradis er der ænder :)

Thomas med en flot B-skål. Top Model Raja Ampat style.

Hajpatrulje i badeværelset

Vores udsigt fra badeværelset

Raja Ampat

Saa er det allerede blevet tid til at vi skal til Raja Ampat. Vi har glaedet os til alt paa turen men Raja Ampat er creme de la creme for dykkere saa det er det vi har glaedet os mest til hvis vi skulle vaelge kun en ting at fremhaeve.
Raja Ampat ligger paa West Papuas kyst og er en samling oeer som er meget oede, derfor den flotte dykning. Vi skal med FIRE (4) fly for at komme derud og flyve de naeste naesten 24 timer. Det HAR bare at vaere det vaerd :)
Fordi det er saa oede er der heller ikke internet (ihvert fald skal vi ikke satse paa det) saa naeste update bliver nok foerst om en uges tid, altsaa ca. d. 4/5 februar naar vi rammer Filippinerne.
Kan I have det godt saa laenge og god weekend :)

Kubah nationalpark

Bingo, i dag vågnede vi op til godt vejr og var derfor hurtigt ude af døren og af sted til Kubah nationalpark. Vi har efterhånden fået set et par stykker af slagsen men vi nyder regnskoven i fulde drag, da den er så markant anderledes end europæisk skov og hvem ved hvornår vi kommer tilbage til Borneo.

Da vi når frem til Kubah nationalpark får vi at vide at vores billet også gælder til Matang Wildlife Center som ligger 15 kilometer i bil derfra, og at de fodrer dyrene om en time samt at det kan opleves på en times tid. To seværdigheder med et smæk siger vi ikke nej til, så vi starter i vildyrscenteret hvor vi både ser krokodiller, rensdyr, ugler, kattebjørn, clouded leapard, ørne og væsler inden vi når frem til aberne. Her har de 3 små orangutangbebser som er virkelig nusser. Den ene sidder og pjevser hos dyrepasseren.. NØJ hvor gad vi godt være ham. Eller, kun i øjeblikket, er sikker på han bor i et blikskur og spiser dårlig laksa når han har fri, så nej tak til at være dyrepasser på dette center midt i junglen.

De havde også et bur med fugle og de sjældne gibon-aber som så virkelig ynkelig ud. Egentlig er centerets formål at rehabilitere alle dyrene og sætte dem fri i naturen når de har fået det godt igen, men de lever jo af at have nogle dyr at kigge på når turisterne kommer, så man kan godt mistænke dem for at holde unødigt på dyrene selvom de har det fint og er klar til livet i junglen igen. Især fuglene så ud som om de ville have det MEGET bedre i det fri end i deres lille voliere. Øv, men man må stole på at de vil dyrene det bedste.

Bagefter blev vi kørt tilbage til Kubah nationalpark hvor vi trekkede den længst mulige rute. Parkrangeren sagde vi minimum skulle bruge 5 timer på ruten men som altid var vi hurtigere end hvad de generelt estimerer og tog den på 2 timer og 45 minutter incl. pitstop og billedtagning. Undervejs var det vildeste vi så en edderkop og udsigten ud over parken.

Resten af dagen skal vi nyde de få solstråler vi har fået og så bliver det nok til en velfortjent drink eller to til os vilde kaniner.

Vi ved ikke hvad vi skal lave i morgen, sidste hele dag i Kuching, da vi faktisk har set alt hvad her er af se (inklusiv ting vi IKKE burde have set så som kattemuseet! Oh God, our eyes burn!). Måske tager vi endnu en tur i Baku nationalpark, den var virkelig smuk.

Dagens højdepunkt: De alt for nuttede, tamme orangotango-unger i Matang.

Clouded leopard 

Stakkels abeunge, den savner sin mama og papa :(

Gibon

Der chilles og bappes på vandpipe

It’s raining cats and dogs!

Det er regntid herovre og det kan vi godt mærke. De fleste dage enten regner det meget af tiden ellers er det overskyet. Selvfølgelig har vi også været heldige at have mange dage med sol, men de sidste par dage har det regnet og vi har derfor måtte bruge tid indendørs. D. 22 lavede vi ikke andet end at træne, spise, spille lidt snyd og se film på computeren.

D. 23 var vi på kattemuseum (oh yes, det er så cheesy som det lyder) hvor de havde alt muligt med katte på. Kattetrøjer, krus, ølbrikker, magneter, billeder, pezfigurer, smykker, ja sågar kattemad havde de udstillet! Meget sært. Bagefter var vi på kinesisk museum (oh yes, SÅ meget regnede det) som var virkelig kedeligt. Dernæst stod den på biotur (10 kroner pr. billet) hvor vi så ’The Impossible’ som faktisk var en okay film, bare lidt sørgelig da den handler om tsunamien i Khao Lak, Thailand i 2004. Dagen blev sluttet af med 90 minutters massage og middag på den bedste restaurant i byen ’The Junk’ hvor de serverer god europæisk mad; score!!

Levende skorpion der lå på fortovet lige til at træde på. Eksotisk :)

Kitsch!

Miiii-av!

Dagens højdepunkt: BØØØØF!

Bako nationalpark

I dag var det tid at besøge en af Borneo’s mange nationalparker og få gået lidt mere jungle til. Valget faldt på Bako National Park da den er så fredet at man skal sejle derud selvom den ligger på en tange. Biler og andet motoriseret ud over både; ingen adgang, så der var fantastisk flot og uspoleret. Turen derud på havet var lidt rough da vejret i disse måneder er hårdt og havet meget uroligt. Heldigvis nåede vi helskindede i land og vejret var perfekt til trekking. 

Vi var blevet anbefalet et trek på ca. 6 kilometer hvor man undervejs gik i 7 forskellige typer terræn. Det var virkelig spændende at gå igennem og se hvordan landskabet ændrede sig kilometer for kilometer. Til sidst sluttede ruten ved parkens HQ hvor vi fandt en horde af ’Bornean Bearded Pig’s, altså skæg-grise. De var rigtig nusser med deres lange skæg og vi er sikre på der nok også ryger en enkelt eller to i svinget når turisterne kigger væk og de lokale bliver sulte efter bacon og flæskesteg. Efter frokost udforskede vi stranden og fandt en lille bugt med flotte klippeformationer og en skøn udsigt. Da vi kun havde omkring en time tilbage til vores bådskipper sejlede os hjem gik vi op for at sige vi lille ville gå en lille tur. Han spurgte om vi havde set slanger og det måtte vi desværre sige nej til. Han sagde de gemte sig oppe omkring de huse overnattende turister bor i (nice sted at hænge ud), så vi begav os straks derop og på jagt.

Efter 10 minutter havde vi ingen slanger fundet, men til alt held kom bådmanden forbi og viste os en gren hvor en stor klippert af et grønt cykeldæk holdt til. Hold da op for en flot slange. Bagefter gik han 5 meter videre og viste os en anden gren hvorpå en nærmest hvid slange lå og chillede. De havde været foran snuden på os hele tiden men var bare så godt kamufleret at vi ikke havde bemærket dem. Bagefter spottede han 4 næseaber og 2 flyvende lemurer til os. Sådan. Vi skulle bare have taget Mr. Boatman med ind i junglen til at starte med, så havde han udpeget 20 forskellige dyr på 5 minutter. På vej ud til båden udpegede han også lige et par Silverleaf monkeys som vi manglede på vores abebingo.

Det har været en god dag med endnu flere dyr til vores hukommelse og kamera. Dejligt. Nu vil vi gå ud og spise noget velfortjent aftensmad og nyde minderne fra en god dag og en stadig fantastisk ferie. 

Dagens højdepunkt: Fantastiske Baku NP, et MUST hvis man er på disse kanter!

Næseabe

Green leaf python

Vores private strand

Beskægget gris

Silver leaf monkey med dens orange unge

Flyvende Lemur

Caves

Dagen startede med motion. Nu er vi endelig på et hotel der har pool og et ordentlig træningscenter, så der blev trænet inden morgenmaden. Bagefter gik vi ned på gaden og hyrede en chauffør til at køre os til Wind cave og Fairy cave, der ligger 30-35 km fra Kutching. Første grotte var meget mørk og slet ikke oplyst, så vi havde lejet 2 lommelygter så vi i deres svage lys kunne famle os rundt i grotten uden at støde panden mod flagermus og svalereder. Der var bygget gangbroer så os forvente turister ikke fik beskidtet fusserne med ’bat droppings’. Grotten var meget flot de steder vi kunne lyse, men der var ikke sat projektører op nogen steder i grotten hvilket var smadder ærgerligt, da der 300 meter inde i en hule intet lys er og de flotte drypsten ikke kommer til deres fulde med en lommelygte der næsten er tør for strøm, men det var spændende at se det vi kunne få øje på i mørket.

Næste grotte var Fairy caves, som var en mere åben hule hvor meget mere sollys slap ind. Den var så stor som en fodboldbane både i bredden og dybden og udstyret med fine trappetrin selv ind i den dybeste del af grotten. Her var det nemmere at se de flotte drypsten som afgav så meget vand at det regnede indenfor selvom det var fuld sol udenfor hulen.

Så har vi fået krydset grotter af på vores seværdighedsliste

Dagens højdepunkt: At se Fairy caves flotte, nærmest magiske lys

Nanannananananananan BATMAAAAN!

Fairy Cave

Wind Cave

Kutching – Kattenes by

Så har vi været i Kutching et par dage og fået slappet af og hvilet benene efter vores sidste bjergeventyr. Vores hotel er fantastisk lækkert og værelset er udstyrret med 3 telefoner, badekar og bruser, 6 puder + flere hvis man lyster og roooooomseeeervice! Yes! Vi har savnet at kunne bestille mad til værelset og spise varm mad dér, da man tro det eller ej, bliver træt af at spise ude hvert måltid man skal indtage.. Fedtede menukort, ringe mad, tjenere der ikke forstår engelsk, dårlig hygiejne, skal der gives drikkepenge, osv osv osv. Vi lyder nok som luksusdyr og ja, det er vi også, men hey, vi har altså også lige besteget sydøst asiens højeste bjerg!! :)

Kutching er en meget kinesisk præget by og de fleste skilte er på engelsk og kinesisk. Ikke Malay som man ellers ville forvente. Deres madkultur hernede er også præget herefter. De serverer de klammeste kinesiske retter; svaleredesuppe, hajfinnesuppe (de svin!), diverse dyr man aldrig ville spise i Europa ( Der er HELT sikkert røget en hund og kat i svinget), så vi er tvunget til at enten spise junk eller købe noget mad i supermarkedet der ikke skal tilberedes, så som frugt. Vi er simpelthen blevet ’mætte’ af deres klamhedsmad og trætte af at spise på dyre hoteller for at få noget semi-ordentlig mad.

Anyway, Kutching betyder ’Kat’ og de har da også en masse kattestatuer i byen. Desværre fandt vi kun én rigtig levende kat (resten har kineserne spist) så byen lever ikke helt op til dens navn. Til gengæld var den super nuttet den vi fandt.

I dag har vi været på tour ca. 30 km syd for Kutching. Først besøgte vi en krokodillefarm med tilhørende mini-zoo.  De havde 1000 (ET-TUSINDE!!) diller og gatorer samt en masse andre forskellige dyr. Vi nåede frem inden fodringstid af dillerne og sikke et show det var at se de glubske gab hoppe op som små tæppetissere for at få en bid fisk. De havde så lige inden vist en planche hvor man ser en 8 årig (død) dreng blive halet ud af en opsprættet kæmpe krok, så man havde ikke lyst at hoppe ind op klappe dem. Yaks!

Ellers var der bare bur efter bur fyldt med krokodiller der lå og fedede den i vandkanten. De hyggede sig.

Bagefter havde vi pitstop i et indkøbscenter i et par timer inden vores næste destination åbnede, nemlig Semonggoh Orangutang Reserve, som er et sted hvor de rehabiliterer Orangotangoer der er kommet til skade eller som er blevet fanget i plantager hvor menneskene ikke vil have de er. Vi fik at vide flere gange inden vi besøgte reservatet at der nok ikke ville være nogle aber at se ved HQ’s fordringsplatform, da det er frugtsæson og aberne derfor har masser af mad ude i deres 653 hektar store regnskov. Da vi ankom var der også meget dødt og det eneste de havde var en væg med billeder af 6 orangutanger og et bræt med frugter lidt inde i skoven. Vi får at vide at HVIS der kommer aber, så skal vi holde os minimum 5 meter væk fra dem, da de kan være voldelige. Derefter viser de os dagens næstklammeste billeder, denne gang af en reservatguide der har fået bidt noget af foden og næsten hele hånden af i forsøget på at friste en vandflaske fra en af orangutangerne. Yaks igen!! Nu skal vi da nok få mareridt i nat, vi ses om lidt Freddy Krueger!

Vi sidder og venter ½ times tid inden vi pludselig ser en abemor med sin baby komme slentrende ned af vejen lige ved siden af os. Den hopper over til fordrebrættet og begynder at guffe løs inden den høre at orangutang-papa er på vej, så fordufter den. Efter 5 minutter kommer den store han i flokken og hapser det sidste af frugterne på fordrebrættet sammen med en fjerde lidt mindre abe. Da de alle har fået frugt forsvinder de ind i den tætte reservatskov igen og reservatmedarbejderne havde travlt med at fortælle hvor heldige vi var at have set de 4 ud af de 6 aber der boede i reservatet, da de kun kommer forbi en gang om ugen og nogle gange går der måneder inden de gider komme forbi fodrebrættet. Nice. Det var fedt at være lidt tættere på orangutangerne end vi var i Danum Valley uden at de var i bur som i en zoo.

I morgen skal vi til ’Wind’ og ’Fairy’ caves, som I nok havde gættet er kæmpe grotter med diverse dyr som indbyggere.

Tarzans nye rivalinde

EVIL owl

Flexi Plexi

Dagens højdepunkt; At blive overrasket af orangutanger på klods hold