Dagen startede med motion.
Nu er vi endelig på et hotel der har pool og et ordentlig træningscenter, så
der blev trænet inden morgenmaden. Bagefter gik vi ned på gaden og hyrede en
chauffør til at køre os til Wind cave og Fairy cave, der ligger 30-35 km fra
Kutching. Første grotte var meget mørk og slet ikke oplyst, så vi havde lejet 2
lommelygter så vi i deres svage lys kunne famle os rundt i grotten uden at
støde panden mod flagermus og svalereder. Der var bygget gangbroer så os
forvente turister ikke fik beskidtet fusserne med ’bat droppings’. Grotten var
meget flot de steder vi kunne lyse, men der var ikke sat projektører op nogen
steder i grotten hvilket var smadder ærgerligt, da der 300 meter inde i en hule
intet lys er og de flotte drypsten ikke kommer til deres fulde med en
lommelygte der næsten er tør for strøm, men det var spændende at se det vi
kunne få øje på i mørket.
Næste grotte var Fairy
caves, som var en mere åben hule hvor meget mere sollys slap ind. Den var så
stor som en fodboldbane både i bredden og dybden og udstyret med fine trappetrin
selv ind i den dybeste del af grotten. Her var det nemmere at se de flotte
drypsten som afgav så meget vand at det regnede indenfor selvom det var fuld
sol udenfor hulen.
Så har vi fået krydset
grotter af på vores seværdighedsliste
Dagens højdepunkt: At se
Fairy caves flotte, nærmest magiske lys
![]() |
| Nanannananananananan BATMAAAAN! |
![]() |
| Fairy Cave |
![]() |
| Wind Cave |






Ingen kommentarer:
Send en kommentar