I dag var det tid at besøge
en af Borneo’s mange nationalparker og få gået lidt mere jungle til. Valget
faldt på Bako National Park da den er så fredet at man skal sejle derud selvom
den ligger på en tange. Biler og andet motoriseret ud over både; ingen adgang,
så der var fantastisk flot og uspoleret. Turen derud på havet var lidt rough da
vejret i disse måneder er hårdt og havet meget uroligt. Heldigvis nåede vi
helskindede i land og vejret var perfekt til trekking.
Vi var blevet anbefalet
et trek på ca. 6 kilometer hvor man undervejs gik i 7 forskellige typer terræn.
Det var virkelig spændende at gå igennem og se hvordan landskabet ændrede sig
kilometer for kilometer. Til sidst sluttede ruten ved parkens HQ hvor vi fandt
en horde af ’Bornean Bearded Pig’s, altså skæg-grise. De var rigtig nusser med
deres lange skæg og vi er sikre på der nok også ryger en enkelt eller to i
svinget når turisterne kigger væk og de lokale bliver sulte efter bacon og
flæskesteg. Efter frokost udforskede vi stranden og fandt en lille bugt med
flotte klippeformationer og en skøn udsigt. Da vi kun havde omkring en time
tilbage til vores bådskipper sejlede os hjem gik vi op for at sige vi lille
ville gå en lille tur. Han spurgte om vi havde set slanger og det måtte vi
desværre sige nej til. Han sagde de gemte sig oppe omkring de huse overnattende
turister bor i (nice sted at hænge ud), så vi begav os straks derop og på jagt.
Efter 10 minutter havde vi ingen slanger fundet, men til alt held kom bådmanden
forbi og viste os en gren hvor en stor klippert af et grønt cykeldæk holdt til.
Hold da op for en flot slange. Bagefter gik han 5 meter videre og viste os en
anden gren hvorpå en nærmest hvid slange lå og chillede. De havde været foran
snuden på os hele tiden men var bare så godt kamufleret at vi ikke havde
bemærket dem. Bagefter spottede han 4 næseaber og 2 flyvende lemurer til os.
Sådan. Vi skulle bare have taget Mr. Boatman med ind i junglen til at starte med,
så havde han udpeget 20 forskellige dyr på 5 minutter. På vej ud til båden
udpegede han også lige et par Silverleaf monkeys som vi manglede på vores
abebingo.
Det har været en god dag med
endnu flere dyr til vores hukommelse og kamera. Dejligt. Nu vil vi gå ud og
spise noget velfortjent aftensmad og nyde minderne fra en god dag og en stadig
fantastisk ferie.
Dagens højdepunkt:
Fantastiske Baku NP, et MUST hvis man er på disse kanter!
 |
| Næseabe |
 |
| Green leaf python |
 |
| Vores private strand |
 |
| Beskægget gris |
 |
| Silver leaf monkey med dens orange unge |
 |
| Flyvende Lemur |
Kære begge to. Sikke da nogle flotte oplevelser,både i reservatet og i grotterne. Bare noget fis at der ikke var ordentlig belysning i de grotter! De kunne da om ikke andet have et motoriseret elværk som de kunne tænde,når der var "kunder"! Nå,men det er vores tankegang! Fortsat god tur til Jer.
SvarSletKærlig hilsen Far og Mor
Preben og Maja,fra snestormens land!
Jo tak mamma and papa. I behoever forresten ikke skrive kommentar til hvert indlaeg, vi har ikke altid tid til at laese dem alle igennem, saa hellere skrive en email til os :) Knus herfra
SvarSletHej i 2.
SvarSletTak for fødselsdagshilsen.
Knus Mosteren