Sidste dag under vandet for denne gang

Vi har ikke været så flittige på bloggen, men vi har haft travlt med at slappe af, få luksusmassage til 42 kroner stykket, spise godt på Restaurant Kri; byens bedste dog ikke dyreste sted, og ellers bare hygge os. En af dagene var vi på Apo igen hvilket var lidt kedeligt, da der ikke rigtig var så meget at se denne gang. Dagen efter dykkede vi langs kysten her på Negros hvilket bare var sandkasse dykning, ikke særligt spændende.

I dag var der dagstur til Subilan island som ligger 1 ½ time væk i båd. Det var ikke det bedste vejr da vi tog af sted, men solen skinnede da vi ramte øen. Dykkene var ikke specielle. Der var selvfølgelig flotte koraler, men ingen vilde dyr, ingen hajer og kun masser af små fisk, som selvfølgelig også kan have sin charme, men vi må bare indse at vi har dykket på alt for fede steder de sidste 3 måneder, så vi trænger til en pause fra det undersøiske. Vi er nået op på 103 (Thomas) og 92 (Regitse) dyk i alt. 

I morgen er sidste dag vi har her i Dumaguete, så ingen dykning til os, til gengæld tager vi ind til byen og får en sidste massage og et godt måltid, inden vi takker af for denne gang og flyver mod det kolde nord-vest.

Dagens højdepunkt: De søde Tokay Gekkos de har hernede i Asien

                                        

Kan du se fisken?

Life in Technicolor 

Tokay gekko!!

Tyfoner og Trodsige Danskere

Fy for en skefuld, her regner MEGET. Det forlyder sig at en tyfon passerer og vores dykkerresort har de dage vi var på Malapascua, aflyst en del dagsdykke ture på grund af vejret. Vi havde godt nok heller ikke megen lyst til at dykke i morges da vi så at kold regn bare øsede ned, men nu er dykning alligevel en våd sport, så vi sprang i våddragterne og trodsede regnen.

Vi dykkede langs kysten, så alle dyk inkluderede sandbund og så var det ellers bare frem med luppen for at finde makro liv (små dyr). Vi manglede at se den flotte ’Flamboyant Cuttlefish’ og Regitse manglede at se almindelige søheste. Begge dele fik vi krydset af listen under vores 3 dyk i dag.

Aftenen skal bare stå på cocktails og aftensmad på resortet. Hvis nogen skulle komme forbi Filippinerne kan vi varmt anbefale Liquid i Dumaguete. Her er virkelig god service, rent og pænt, gode dykkermestrer, og udmærket mad. Et dobbeltværelse (hytte ned til stranden med havudsigt) koster 140 kroner og en tre-retters aftensmad kan fås til 60 kroner (skal man have en rød hest at drikke til koster den 7 kroner).

I morgen skal vi dykke på Apo Island igen hvis tyfonen altså er passeret.

Dagens højdepunkt: At se den ellers usædvanlige flamboyante cuttlefish. 

Pruha!

Hvor mange mennesker kan der være i en Jeepney? Svar: ALT for mange, man kan jo bare sidde på skødet!

De er dejligt 'kristne' hernede. De er i hvert fald ikke i tvivl om at Jesus er en cool dude

Backpacker vs. Flashpacker

I går skete der ikke så meget. Vi stod som vanligt op tidligt og dykkede med hajer. De var til gengæld ikke stået op så vi så kun et par stykker. Thomas tog ud senere for at dykke på vrag, men det blev aflyst da de allerede var derude og havde sejlet i 3 timer, så det blev bare til to ’almindelige’ dyk.

Om aftenen stod den på cocktails og solnedgang på en flydende bar de havde på Malapascua.

I dag var vi igen tidligt oppe for at få presset de allersidste hajer ud af øen og det blev også til close encounters med de store rovdyr. Videoen viser hvor tæt de svømmede på os.

Efter morgenmad havde vi hyret en privat plimsoller til at fragte os til Maya havn på fastlandet, men vi endte et helt andet sted grundet vind så vi måtte med al bagage op på en motorcykel og afsti af sted til busterminalen. Vi havde besluttet at tage bussen frem for altid at hyre privatchauffør, og se hvordan det er at være en af de dersens backpackere. Vi fangede bussen og en 4 timers lang tur i en støvet, varm sadindåse ventede os. Vi skulle skifte i Cebu City hvor vi hoppede af ved et indkøbscenter, da Thomas havde forlist sine klipklapsere på vejen over til øen. Det skal lige siges at vi stadig havde mudder op og ned af benene efter vores vader i havn fra bådturen, så folk kiggede meget (mere end de plejer på os blege gringos) og spurgte hvad vi dog havde lavet.

Efter shopping gik jagten ind på næste bus der skulle tage os sydpå, ned til havnen fra Cebu til Negros. Også denne bustur var lang og tog 5 timer +.

Da vi nåede til havnen var færgen aflyst og vi måtte køre endnu længere til næste havn, hvor der heldigvis lige var kommet en offentlig færge i land. Vi hoppede om bord og ventede 45 minutter indtil den sejlede. På det tidspunkt var vi mere en kvæstede og tænkte kun på at komme til køjs, men vi vidste godt der var laaang tid foran os. Da færgen når Negros (Port Tambi) og vi kommer i land, skal vi med endnu en bus til Dumaguete og da vi endelig nåede Dumaguete, tog vi en ’Tri-cycle’ ud til resortet. Vi var fremme 14 timer efter vi tog afsted… Sikke en tur. Vi glæder os til at slappe af i morgen og få noget massage og spa i byen. Vores udsultede feriekroppe trænger til det :)

Dagens højdepunkt: Se videoen 

Sur sprutte der blev forstyret i sin elskov med anden sprutte 

Pruuuuh hest

3 hajer på lur efter dykkere

Haj nummer 7, haj nummer 7!

Klokken 4:30 ringede uret i morges og hvor bliver man dog aldrig parat til at stå så tidligt op. Søvnige fik vi vraltet vores trætte kroppe over til morgenens briefing og så af sted på vandet til et sted hvor Thresher hajer får renset deres kroppe. Klokken 5:45 var vi i vandet og allerede efter kun 5 minutter på bunden kom den første haj forbi. Den var flot og meget tegneserie-agtig med sit runde hoved og sine alt for store øjne. Vi svømmede lidt videre hen af revet hvor yderligere 3 hajer var i gang med deres morgenmad. Det er den største haj art vi har set, næstefter hvalhajen. I alt fik vi set omkring 10 Thresher sharks på de 45 minutter dykket varede. Vi kunne desværre ikke være dernede så længe da det var helt nede på 22 meter, men i morgen tidlig er der atter et dyk på samme sted.

I går aftes var Thomas ude at natdykke på et sted hvor Mandarin-fisken, også kendt som verdens flotteste fisk, parrer sig. Alle der var ude at dykke i aftes, var så heldige at se Mandarin-fisken og der var et hav af dykkere. Vi har ellers hele turen været ret privilegerede at slippe for store stimer af andre dykkere, men her er der virkelig mange nede på samme tid. Selvom havet er stort så skal alle åbenbart ligge og dykke oveni hinanden, det er lidt øv når man hele tiden bliver sparket i hovedet af amatørfinder eller selv får dasket til én der svømmer alt for tæt på. Da Thomas kom op til overfladen, måtte han i første omgang ikke komme ombord i båden igen fordi båddrengene troede han hørte til et andet dykkerresort, og de blev først overbeviste da flere fra hans gruppe dykkede op og overbeviste dem om at han altså hørte til båden. Kaos er vidst det ord der bedst beskriver dykkene hér.

Ellers er øen virkelig flot og minder meget om Gili T, bare uden skæve teenagere og alt for mange gadesælgere.

Morgendukkert med kæmpehaj

Yes, der har været lidt stille på bloggen, men vi har også kun slappet af og slikket vores sår de sidste par dage. Computer og kortspil er blevet flittigt brugt og regningen i hotellets bar er eskaleret heftigt. Thomas heler flot mens Regitse har fået betændelse i sit store brandsår, så den står på antibiotika og hvile i benet indtil i dag, hvor vi startede en lille 4-dages haj-smuttur.

Klokken 6 tog vi fra resortet i Dumaguete og af sted til Sibulan havn hvorfra vi tog færgen til Liloan havn på Cebu (en anden ø ved siden af Negros som vi bor på). Herfra blev vi hentet og bragt direkte til en landsby hvor de lokale er begyndt at fodre hvalhajer i stedet for at spise dem. De har fundet ud af at der er flere penge i dyrene når de er i live så turisterne kan snorkle med dem, end når de er af-finede og hakket til plukfisk. Vi har hørt dårlige ting om hele ’cirkuset’ da mange på resortet har besøgt stedet og synes det var for turistet og synd for hvalhajerne, så vi overvejede lige en ekstra gang om det var noget vi ville støtte. Vi har med vilje undgået zoologiske haver herovre, da vi har læst på nettet at de mange steder bedøver dyrene så turisterne kan holde dem og at de ellers har skidte forhold. Men efter mange overvejelser med hvalhajerne, blev vi enige om at det er et stort hav og de bare kan svømme væk hvis ikke de gider være hvor turisterne er. Desuden er der kommet kontrol med det hele da nogle marinebiologer overvåger fodringen som de i øvrigt stopper med klokken 13 så hajerne derefter selv skal ud og finde resten af dagens føde i havet.

Efter en kort briefing og lidt ussel morgenmad på kysten, blev vi sejlet 50 meter ud fra kysten i kano. Her gik der ikke mange minutter før den første hvalhaj kom forbi i jagten på en gratis snack. Manden på fodrebåden kastede en håndfuld ildelugtende rejer ned i gabet på den og den sugede straks maden i sig med sin kæmpe mund! Thomas hoppede i snorkegearet og ned til den Gentle Giant der lystigt åbnede og lukkede munden op mod fordrebåden i håbet om at flere rejer tilfældigvis ville lande i dens mund. En hvalhaj æder omkring 21 kilo kril og rejer så man kan godt forstå at de imiterer sultne hundehvalpe og ser deres snit til nem mad når chancen byder sig. Den mængde rejer de får gennem de lokale er kun ca. 5 kilo så de skal stadig ud og finde 16 kilo mad når klokken slår 13.

De hajer vi så var mellem 6 og 10 meter lange og helt ufarlige. Det var faktisk bare som at se en hund tigge ved middagsbordet og når den så ikke fik en godbid svømmede den bare væk.

Hele seancen varede en ½ time og var alle pengene værd, da der nok går lang tid før vi ser en hvalhaj igen, eftersom de er sjældne at støde på under dyk hernede (med mindre de lokale fodrer dem selvfølgelig).

Da vi kom i land igen blev vi kørt til næste destination som var Cebu city, der ligger 3 timer i hidsigt tempo fra Oslob hvor vi så hvalhajerne.

Nu er vi så her i Cebu City der mest af alt minder om et mini Manila (Hovedstaden på Filippinerne der efter sigende ikke skulle være et rart sted), så vi tager en slapper på hotellet. Vi har allerede været i det største center de har hernede og shoppe nyt tøj samt at være i bio og se Die Hard nr. 56 i rækken. Nu er det tid til en ordentlig morfar indtil i morgen tidlig hvor vi bliver hentet herfra og bragt til Malapascua som er endnu en ø hernede hvor dykningen skulle være sublim, mest på grund af dens Thresher sharks.

Haj-Bingo:

White tip shark

Black tip shark

Reef shark

Walking shark

Wobbegong shark

Whale shark

Og så forhåbentlig Thresher shark i løbet af de næste 3 dage.

Dagens højdepunkt: Hvalhajer på tæt hold

Ode til min tå

Du er den største af dem alle,

Storetå vi dig kalde,

Igennem meget vi har været,

Og i dig er der blevet skæret.

Forstuvet er du blevet, brækket og hævet,

Skruer har du fået og nu er du helt blå!

Jeg fornemmer enden er dig nær, åh hvor havde jeg dig kær,

Farvel lille negl, sæt dine sejl og mod lyset du sigte, på eventyr må du ej svigte.

Jeg håber du klarer mosten, ellers bestiller jeg en ny negl med posten.

Crash, Caves og Stærke Cocktails

Da vi hyggede os så meget med at cruise rundt på motorcykel i går, ville vi leje den en ekstra dag og se lidt mere af Negros. Destinationen var Mabinay hvor de har drypstenshuler og turen var 88 kilometer hver vej.

Undervejs gjorde vi stop i Bais for at tjekke muligheden for delfincruise ud. Det viste sig dog at det var en heldagsevent og man skulle selv sørge for mad og drikke, hvilket var umuligt at finde i den lille fiskerby. Så foreslog de vi kunne købe nogle kiks i stedet, men vi havde heller ikke badetøj med, og fandt senere ud af at det slet ikke var delfinsæson, så vi skippede det og kørte videre mod Mabinay.

Undervejs kørte vi flere gange bag store tunge arbejdslastbiler og slog korsets tegn for, at vi ikke ville blive lavet til sandwich imellem dem når de bremsede. Desværre måtte vi ned og gnave asfalt en enkelt gang da en lastbil bremsede midt i et skarpt sving, men vi slap heldigvis afsted med kun store hudafskrabninger og mindre rifter. En sød og meget fattig familie der boede i svinget, hjalp os op og ind i skyggen mens de gav os en tube gammelt jod at rense de værste sår med. Vi gav dem lidt penge som de ikke ville tage imod, men vi alligevel lagde til dem og takkede dem høfligt mange gange. De var virkelig søde og hjælpsomme og selvom de ingenting ejede, ville de dog gerne ofre deres jod på os.

Lettere forslåede luntede vi videre mod hulerne, som vi så ’kun’ 3 af selvom de havde hele 400 styks i området. De fleste var ikke tilgængelige for offentligheden og den sværeste de havde at udforske var en hvor man startede med at rappelle 60 meter ned, dernæst skulle man svømme 3 kilometer i en underjordisk sø og ellers bruge 3 dage for at komme helt ind i den dybeste del af hulen. Vi nøjedes med deres ’beginner caves’.

De huler vi så var meget gamle, da en drypsten kun vokser med 1 mm på et godt år. Hvis ikke der er fugt i jorden ovenover hulen, så vokser den endnu mindre. Hvis man rører ved en drypsten, bliver den beskadiget, brun og stopper med at vokse indtil der er gået 100 år og den har renset sig selv. MEGET langsom sten alligevel.

Så begyndte vi ellers den lange vej hjem igen og stoppede lige forbi et apotek på vejen for at købe remedier til at rense vores meget beskidte sår. Landevejene hernede er så støvede og beskidte at man efter en hel dag på motorcykel får en lækker, tyk støvmaske i fjæset.

Dagen blev sluttet af med STÆRKE cocktails at sove på, meget bedre end smertestillende.

Dagens højdepunkt: Vi overlevede!!

Biker Jens og en Jeepney i baggrunden

Udsigt på vejen

Cave loooove...

Vi leger gemmer

Batman uden Robin

Crystal Cave uden krystaller men hende der fandt den hed Crystal

Team explorer

On the road again

I dag skulle der ske noget spændende og vi havde savnet at mærke adrenalinen pumpe i vores vener, så vi lejede en motorcykel og kastede os ud i den pulserende Filippinske trafik. Trafikken hernede er vild men ikke så vild som Bali og Lombok, så vi turde godt.

Vores mission var Negros (den ø vi bor på) højeste bjerg som vi lod os fortælle kunne bestiges med motorcykel. Vi kørte og kørte og kom gradvist tættere mod målet igennem små bjergbyer og flotte scenarier af landskab. Undervejs fik vi spurgt et halvt dusin Filippinos om vej og blev aldrig særligt klogere på om det var den rigtige vej mod toppen vi nu kørte. Til sidst kunne vi ikke komme højere op med biken og parkerede den i grøftekanten. På det tidspunkt havde vi opgivet at køre til toppen men havde i stedet sat kursen mod Casaroro waterfall, hvilket lå 20 meter fra hvor vi parkerede ifølge den lokale guide der tilfældigvis kom forbi. Han førte os hen til billetkontoret som bestod at fire grene, et bliktag og et papskilt hvorpå der stod ”ENTRENCE - 10 PESO PER PERSON”. Vi stak manden de 2 kroner og 75 øre  det kostede og begyndte de 351 trin nedad til vandfaldet. Undervejs skulle vi krydse en flod et par gange og det var ikke barnemad eftersom den stærke strøm og glatte sten, nemt kunne slå benene væk under os. Heldigvis klarede vi den helskindet både til og fra vandfaldet med flotte billeder i bagagen. Guiden fortalte at ikke alle klarede den og flere turister havde miste livet i den stærke flod. Pyha!

Dernæst kørte vi videre til ’Twin Lakes’ der som navnet siger er to søer ved siden af hinanden. Ja, det lyder ikke ophidsende men det er det vildeste de har i nærområdet hvor vi bor. Søerne var flotte og vandet fyldt med ’spa-fisk’ der lystigt guffede død hud i sig fra vores fusser, når vi stak dem ned i det grumsede søvand.

Aftenen sluttede vi af med middag i Dumaguete by og selvfølgelig en massage. Alting er dejligt billigt og det er heldigt da vores budget efterhånden er strammet ind efter alle de dejlige oplevelser vi har haft indtil videre.

Her er lidt priseksempler fra Filippinerne:

1 times massage = 21 kroner

15 km i Jeepney for 2 personer = 5 kroner

1 Bigmac menu =  21 kroner

1 red horse øl på 6,9% 50 cl = 7 kroner

1 dametop i en butik =  37 kroner

1 coladåse sodavand = 2, 88 kroner

1 pakke marlboro 20 stk = 4,80 kroner

1 flaske gin på 1 liter = 8,65 kroner

3 retters menu (uden drikke) = 54,22 kroner

1 døgns leje af motorcykel =  70 kroner

Dagens højdepunkt: Massage hver dag, hvis vi er nogle rigtige grise, TO gange massage om dagen ;)

Casaroro Waterfall

                                                       

Twin lake 1