Klokken 4:30 ringede uret i
morges og hvor bliver man dog aldrig parat til at stå så tidligt op. Søvnige
fik vi vraltet vores trætte kroppe over til morgenens briefing og så af sted på
vandet til et sted hvor Thresher hajer får renset deres kroppe. Klokken 5:45
var vi i vandet og allerede efter kun 5 minutter på bunden kom den første haj
forbi. Den var flot og meget tegneserie-agtig med sit runde hoved og sine alt
for store øjne. Vi svømmede lidt videre hen af revet hvor yderligere 3 hajer
var i gang med deres morgenmad. Det er den største haj art vi har set,
næstefter hvalhajen. I alt fik vi set omkring 10 Thresher sharks på de 45
minutter dykket varede. Vi kunne desværre ikke være dernede så længe da det var
helt nede på 22 meter, men i morgen tidlig er der atter et dyk på samme sted.
I går aftes var Thomas ude
at natdykke på et sted hvor Mandarin-fisken, også kendt som verdens flotteste
fisk, parrer sig. Alle der var ude at dykke i aftes, var så heldige at se Mandarin-fisken
og der var et hav af dykkere. Vi har ellers hele turen været ret privilegerede
at slippe for store stimer af andre dykkere, men her er der virkelig mange nede
på samme tid. Selvom havet er stort så skal alle åbenbart ligge og dykke oveni
hinanden, det er lidt øv når man hele tiden bliver sparket i hovedet af
amatørfinder eller selv får dasket til én der svømmer alt for tæt på. Da Thomas
kom op til overfladen, måtte han i første omgang ikke komme ombord i båden igen
fordi båddrengene troede han hørte til et andet dykkerresort, og de blev først
overbeviste da flere fra hans gruppe dykkede op og overbeviste dem om at han
altså hørte til båden. Kaos er vidst det ord der bedst beskriver dykkene hér.
Ellers er øen virkelig flot
og minder meget om Gili T, bare uden skæve teenagere og alt for mange gadesælgere.

.jpg)







Haj begge 2. Det er nogle usandsynligt flotte fisk I ser. Lidt ærgeligt med den stime af dykkere,det må da være øv,når man næsten skal slås om pladsen!
SvarSletMen I kom da tæt nok på en haj,kan man se! Dejlige omgivelser.
Kan I nu have det godt og pas på Jer selv.
Kærlig hilsen fra Far og Mor
Preben og Maja