Morgendukkert med kæmpehaj

Yes, der har været lidt stille på bloggen, men vi har også kun slappet af og slikket vores sår de sidste par dage. Computer og kortspil er blevet flittigt brugt og regningen i hotellets bar er eskaleret heftigt. Thomas heler flot mens Regitse har fået betændelse i sit store brandsår, så den står på antibiotika og hvile i benet indtil i dag, hvor vi startede en lille 4-dages haj-smuttur.

Klokken 6 tog vi fra resortet i Dumaguete og af sted til Sibulan havn hvorfra vi tog færgen til Liloan havn på Cebu (en anden ø ved siden af Negros som vi bor på). Herfra blev vi hentet og bragt direkte til en landsby hvor de lokale er begyndt at fodre hvalhajer i stedet for at spise dem. De har fundet ud af at der er flere penge i dyrene når de er i live så turisterne kan snorkle med dem, end når de er af-finede og hakket til plukfisk. Vi har hørt dårlige ting om hele ’cirkuset’ da mange på resortet har besøgt stedet og synes det var for turistet og synd for hvalhajerne, så vi overvejede lige en ekstra gang om det var noget vi ville støtte. Vi har med vilje undgået zoologiske haver herovre, da vi har læst på nettet at de mange steder bedøver dyrene så turisterne kan holde dem og at de ellers har skidte forhold. Men efter mange overvejelser med hvalhajerne, blev vi enige om at det er et stort hav og de bare kan svømme væk hvis ikke de gider være hvor turisterne er. Desuden er der kommet kontrol med det hele da nogle marinebiologer overvåger fodringen som de i øvrigt stopper med klokken 13 så hajerne derefter selv skal ud og finde resten af dagens føde i havet.

Efter en kort briefing og lidt ussel morgenmad på kysten, blev vi sejlet 50 meter ud fra kysten i kano. Her gik der ikke mange minutter før den første hvalhaj kom forbi i jagten på en gratis snack. Manden på fodrebåden kastede en håndfuld ildelugtende rejer ned i gabet på den og den sugede straks maden i sig med sin kæmpe mund! Thomas hoppede i snorkegearet og ned til den Gentle Giant der lystigt åbnede og lukkede munden op mod fordrebåden i håbet om at flere rejer tilfældigvis ville lande i dens mund. En hvalhaj æder omkring 21 kilo kril og rejer så man kan godt forstå at de imiterer sultne hundehvalpe og ser deres snit til nem mad når chancen byder sig. Den mængde rejer de får gennem de lokale er kun ca. 5 kilo så de skal stadig ud og finde 16 kilo mad når klokken slår 13.

De hajer vi så var mellem 6 og 10 meter lange og helt ufarlige. Det var faktisk bare som at se en hund tigge ved middagsbordet og når den så ikke fik en godbid svømmede den bare væk.

Hele seancen varede en ½ time og var alle pengene værd, da der nok går lang tid før vi ser en hvalhaj igen, eftersom de er sjældne at støde på under dyk hernede (med mindre de lokale fodrer dem selvfølgelig).

Da vi kom i land igen blev vi kørt til næste destination som var Cebu city, der ligger 3 timer i hidsigt tempo fra Oslob hvor vi så hvalhajerne.

Nu er vi så her i Cebu City der mest af alt minder om et mini Manila (Hovedstaden på Filippinerne der efter sigende ikke skulle være et rart sted), så vi tager en slapper på hotellet. Vi har allerede været i det største center de har hernede og shoppe nyt tøj samt at være i bio og se Die Hard nr. 56 i rækken. Nu er det tid til en ordentlig morfar indtil i morgen tidlig hvor vi bliver hentet herfra og bragt til Malapascua som er endnu en ø hernede hvor dykningen skulle være sublim, mest på grund af dens Thresher sharks.

Haj-Bingo:

White tip shark

Black tip shark

Reef shark

Walking shark

Wobbegong shark

Whale shark

Og så forhåbentlig Thresher shark i løbet af de næste 3 dage.

Dagens højdepunkt: Hvalhajer på tæt hold