I går skete der ikke så
meget. Vi stod som vanligt op tidligt og dykkede med hajer. De var til gengæld
ikke stået op så vi så kun et par stykker. Thomas tog ud senere for at dykke på
vrag, men det blev aflyst da de allerede var derude og havde sejlet i 3 timer,
så det blev bare til to ’almindelige’ dyk.
Om aftenen stod den på
cocktails og solnedgang på en flydende bar de havde på Malapascua.
I dag var vi igen tidligt
oppe for at få presset de allersidste hajer ud af øen og det blev også til
close encounters med de store rovdyr. Videoen viser hvor tæt de svømmede på os.
Efter morgenmad havde vi
hyret en privat plimsoller til at fragte os til Maya havn på fastlandet, men vi
endte et helt andet sted grundet vind så vi måtte med al bagage op på en
motorcykel og afsti af sted til busterminalen. Vi havde besluttet at tage
bussen frem for altid at hyre privatchauffør, og se hvordan det er at være en
af de dersens backpackere. Vi fangede bussen og en 4 timers lang tur i en
støvet, varm sadindåse ventede os. Vi skulle skifte i Cebu City hvor vi hoppede
af ved et indkøbscenter, da Thomas havde forlist sine klipklapsere på vejen
over til øen. Det skal lige siges at vi stadig havde mudder op og ned af benene
efter vores vader i havn fra bådturen, så folk kiggede meget (mere end de
plejer på os blege gringos) og spurgte hvad vi dog havde lavet.
Efter shopping gik jagten
ind på næste bus der skulle tage os sydpå, ned til havnen fra Cebu til Negros.
Også denne bustur var lang og tog 5 timer +.
Da vi nåede til havnen var
færgen aflyst og vi måtte køre endnu længere til næste havn, hvor der heldigvis
lige var kommet en offentlig færge i land. Vi hoppede om bord og ventede 45
minutter indtil den sejlede. På det tidspunkt var vi mere en kvæstede og tænkte
kun på at komme til køjs, men vi vidste godt der var laaang tid foran os. Da
færgen når Negros (Port Tambi) og vi kommer i land, skal vi med endnu en bus
til Dumaguete og da vi endelig nåede Dumaguete, tog vi en ’Tri-cycle’ ud til
resortet. Vi var fremme 14 timer efter vi tog afsted… Sikke en tur. Vi glæder
os til at slappe af i morgen og få noget massage og spa i byen. Vores udsultede
feriekroppe trænger til det :)
Dagens højdepunkt: Se
videoen
![]() |
| Sur sprutte der blev forstyret i sin elskov med anden sprutte |





Haj begge to. Og så siger man at det offentlige transportsystem i DK er langsomt og upålideligt! Det er da godt at I får dykket og set noget,så må man tage det med et gran salt,at det ikke kan gå efter planen! I den varme tager de "indfødte" det vel også mere roligt,fordi de ved at man ellers hurtigt bliver udmattet.Held og lykke med den sidste del af Jeres ferie. Kærlig hilsen fra Far og Mor
SvarSletPreben og Maja
Hej, den med aflyst færge fra Cebu har vi også prøvet - kl. halv seks om morgenen! Vi fik en taxa til at køre os 3 timer sydpå, hvor vi tog en anden færge, man oplever noget på F. transportmæssigt ..... vi er også altid vadet i land det sidste stykke ind på land, har derfor lært ALTID at have shorts på. Flotte indlæg I laver, god fornøjelse de sidste dage og god tur hjem, der er nogen der savner jer. kh Ray og Annette
SvarSlet