Crash, Caves og Stærke Cocktails

Da vi hyggede os så meget med at cruise rundt på motorcykel i går, ville vi leje den en ekstra dag og se lidt mere af Negros. Destinationen var Mabinay hvor de har drypstenshuler og turen var 88 kilometer hver vej.

Undervejs gjorde vi stop i Bais for at tjekke muligheden for delfincruise ud. Det viste sig dog at det var en heldagsevent og man skulle selv sørge for mad og drikke, hvilket var umuligt at finde i den lille fiskerby. Så foreslog de vi kunne købe nogle kiks i stedet, men vi havde heller ikke badetøj med, og fandt senere ud af at det slet ikke var delfinsæson, så vi skippede det og kørte videre mod Mabinay.

Undervejs kørte vi flere gange bag store tunge arbejdslastbiler og slog korsets tegn for, at vi ikke ville blive lavet til sandwich imellem dem når de bremsede. Desværre måtte vi ned og gnave asfalt en enkelt gang da en lastbil bremsede midt i et skarpt sving, men vi slap heldigvis afsted med kun store hudafskrabninger og mindre rifter. En sød og meget fattig familie der boede i svinget, hjalp os op og ind i skyggen mens de gav os en tube gammelt jod at rense de værste sår med. Vi gav dem lidt penge som de ikke ville tage imod, men vi alligevel lagde til dem og takkede dem høfligt mange gange. De var virkelig søde og hjælpsomme og selvom de ingenting ejede, ville de dog gerne ofre deres jod på os.

Lettere forslåede luntede vi videre mod hulerne, som vi så ’kun’ 3 af selvom de havde hele 400 styks i området. De fleste var ikke tilgængelige for offentligheden og den sværeste de havde at udforske var en hvor man startede med at rappelle 60 meter ned, dernæst skulle man svømme 3 kilometer i en underjordisk sø og ellers bruge 3 dage for at komme helt ind i den dybeste del af hulen. Vi nøjedes med deres ’beginner caves’.

De huler vi så var meget gamle, da en drypsten kun vokser med 1 mm på et godt år. Hvis ikke der er fugt i jorden ovenover hulen, så vokser den endnu mindre. Hvis man rører ved en drypsten, bliver den beskadiget, brun og stopper med at vokse indtil der er gået 100 år og den har renset sig selv. MEGET langsom sten alligevel.

Så begyndte vi ellers den lange vej hjem igen og stoppede lige forbi et apotek på vejen for at købe remedier til at rense vores meget beskidte sår. Landevejene hernede er så støvede og beskidte at man efter en hel dag på motorcykel får en lækker, tyk støvmaske i fjæset.

Dagen blev sluttet af med STÆRKE cocktails at sove på, meget bedre end smertestillende.

Dagens højdepunkt: Vi overlevede!!

Biker Jens og en Jeepney i baggrunden

Udsigt på vejen

Cave loooove...

Vi leger gemmer

Batman uden Robin

Crystal Cave uden krystaller men hende der fandt den hed Crystal

Team explorer