Bingo, i dag vågnede vi op
til godt vejr og var derfor hurtigt ude af døren og af sted til Kubah
nationalpark. Vi har efterhånden fået set et par stykker af slagsen men vi
nyder regnskoven i fulde drag, da den er så markant anderledes end europæisk
skov og hvem ved hvornår vi kommer tilbage til Borneo.
Da vi når frem til Kubah
nationalpark får vi at vide at vores billet også gælder til Matang Wildlife
Center som ligger 15 kilometer i bil derfra, og at de fodrer dyrene om en time samt at det kan opleves på en times tid. To seværdigheder med et smæk siger vi ikke
nej til, så vi starter i vildyrscenteret hvor vi både ser krokodiller, rensdyr,
ugler, kattebjørn, clouded leapard, ørne og væsler inden vi når frem til aberne. Her
har de 3 små orangutangbebser som er virkelig nusser. Den ene sidder og pjevser
hos dyrepasseren.. NØJ hvor gad vi godt være ham. Eller, kun i øjeblikket, er
sikker på han bor i et blikskur og spiser dårlig laksa når han har fri, så nej
tak til at være dyrepasser på dette center midt i junglen.
De havde også et bur med
fugle og de sjældne gibon-aber som så virkelig ynkelig ud. Egentlig er
centerets formål at rehabilitere alle dyrene og sætte dem fri i naturen når de
har fået det godt igen, men de lever jo af at have nogle dyr at kigge på når turisterne kommer, så man kan godt mistænke dem for at holde unødigt på dyrene selvom de har
det fint og er klar til livet i junglen igen. Især fuglene så ud som om de ville
have det MEGET bedre i det fri end i deres lille voliere. Øv, men man må stole
på at de vil dyrene det bedste.
Bagefter blev vi kørt
tilbage til Kubah nationalpark hvor vi trekkede den længst mulige rute.
Parkrangeren sagde vi minimum skulle bruge 5 timer på ruten men som altid var vi
hurtigere end hvad de generelt estimerer og tog den på 2 timer og 45 minutter
incl. pitstop og billedtagning. Undervejs var det vildeste vi så en edderkop og
udsigten ud over parken.
Resten af dagen skal vi nyde
de få solstråler vi har fået og så bliver det nok til en velfortjent drink
eller to til os vilde kaniner.
Vi ved ikke hvad vi skal
lave i morgen, sidste hele dag i Kuching, da vi faktisk har set alt hvad her er
af se (inklusiv ting vi IKKE burde have set så som kattemuseet! Oh God, our
eyes burn!). Måske tager vi endnu en tur i Baku nationalpark, den var virkelig
smuk.
Dagens højdepunkt: De alt
for nuttede, tamme orangotango-unger i Matang.
![]() |
| Clouded leopard |
![]() |
| Stakkels abeunge, den savner sin mama og papa :( |
![]() |
| Gibon |
![]() |
| Der chilles og bappes på vandpipe |






Hej begge to. Det er da godt at I får set noget af det lokale.Turistseværdigheder er generelt opreklameret til at være mere end det er. Der er vi ikke anderledes her i Skandinavien. Jeg glemmer aldrig den "seværdighed" vi kørte adskillige km. for at se i Sverige og da vi endelig fandt den,så var det bare 2 mursten der ragede op af jorden! Men nyd det medens I kan,her var i morges op til minus 18 gr! Kærlig hilsen Far og Mor
SvarSletPreben og Maja