The Last Paradise On Earth

Vækkeuret ringede for en gang skyld først klokken 8 i dag, da vi med vilje havde trukket vores nattesøvn så længe som muligt, da de næste 24 timer stod på flyvning med flyvning på og transit og atter transit. Hver gang skulle vi ned og hente bagagen, immigrere, vente i lufthavnene og igennem 3-4 gange security fordi de er så ineffektive at de ikke bare kn scanne os én gang i hver lufthavn som de kan i Europæiske lufthavne. Desuden har de de mærkeligste regler og systemer herovre. Et godt eksempel var da vi skulle spise aftensmad i Jakarta lufthavn. Vi fik forvildet os ind på en ’food court’ (samling af bistroer og caféer) hvor man først skulle indbetale penge på et kreditkort i skranken, så skulle man gå hen til den cafe man ville spise på og få en bon på sin mad, så skulle man gå tilbage til skranken (SAMME skranke som den hvor vi indbetalte kontanter) og få hævet beløbet på sit kreditkort og få penge tilbage igen hvis der var nogle til overs efter hævningen og så til sidst kunne man gå tilbage til caféen for at få maden udleveret…. BUT WHY!! Kan man ikke bare betale med kontanter uden de skal overføres til et kort og tilbage igen?? Suk, Indonesere er søde men de er ikke de hurtigste dyr i skoven…

Men det var alt besværet værd da vi endelig landede med båd på Kri Eco Resort fra sidste lufthavn, Sorong.

Her er virkelig smukt og øde. Alt er rough og back to basics. Alle hytter er lavet af bambusrør og palmeblade;Yes! Endelig må der spildes på gulvet uden det gør noget :)

Ellers er vi ét med naturen og meget økologiske på det her ressort skal jeg hilse at sige. Det er næsten lige før vi pølser i et hul som vi selv har gravet, men heldigvis også kun NÆSTEN lige før. 
Her er heldigvis heller ikke så mange mennesker. Vi er 

• Et par fra Holland
• Et par fra Frankrig
• Et par fra Portugal
• Et par fra Canada
• En mand fra England og
• Et par fra Danmark (Yep, Einstein, det er os)
• 6-8 lokale der hjælper til med mad, dykningen og ressortet generelt.

Vores første dyk var i eftermiddags. Vi var klar og spændte efter næsten en hel måned uden dyk. Desværre var der ikke så meget spændende at berette derfra, da sigtbarheden ikke var så god og fiskebasserne (de spændende af slagsen) udeblev. Bedre held de næste 6 dage. Thomas var frisk nok til at tage et natdyk hvor han så en søhest, en pygmækrappe og oppuffet pufferfish (prøv at sige det 3 gange i træk efter er par shots Fernerbranca).

 

Dagens højdepunkt: At finde ud af at det passer vi er på jordens sidste paradis.. Her er ufattelig smukt!

Welcome to Paradise (nej, ikke paradise hotel goddammit!)

Vores simple hytte af bambus. Det skal lige nævnes at vi kom fra et 5 stjernet hotel med badekar og marmor til DET HER...

Stigen var vores badeværelse...

Selv i paradis er der ænder :)

Thomas med en flot B-skål. Top Model Raja Ampat style.

Hajpatrulje i badeværelset

Vores udsigt fra badeværelset