mandag den 3. december 2012

Væselkaffe


Trafikken hernede er sindssyg. Der er virkelig mange scootere og de zigzagger ud og ind imellem tæt trafik, med 4 mennesker (og spædbørn) om bord. Men okay, når man er sikker på at blive genfød til et bedre liv, så kan man måske godt forstå deres hasarderede  kørsel.
Vi stod tidligt op i dag for at se de lokale fiskere og stranden inden alle de andre turister vågnede. På billedet nedenstående mødte vi en gammel fiskermand som levede af at fange bittesmå fisk i sit net som nogle kom og købte som snack og åd rå.. Yammie!



Senere besluttede vi os for at få set nogle af attraktionerne på Bali og vi hyrede en gut til at køre os rundt for 40 USD for en hel dag. Første stop på vejen var et gammelt royalt tempel fra 1634 bc. Det var lidt kedeligt, så vi smuttede hurtigt videre. Vores guide Kedang spurgte om vi havde lyst til at se et eller andet som vi ikke forstod hvad var, men hva faen, det kunne kun være mere spændende. Han kørte os lidt ud i junglen og ind i en plantage, hvor de dyrkede kakao, kaffe og ingefær. Vi blev budt på 6 forskellige drikke, som var baseret på deres høst, blandt andet kakao, ingefærte og kaffe. Vi blev også introduceret til det lækre koncept; ’væselkaffe’ som går ud på at de har et meget, meget sørgeligt stykke pelsdyr (væsel) til at æde kaffebønnerne og så pølse dem ud. Eftersigende æder de kun de fineste bønner, som deres mavse så ikke kan fordøje, og derfor bliver skidt ud. Derefter vaskes de lige inden de kværnes til, hold nu fast, delikatesse kaffe… YAKS. Vi skyndte os at takke pænt for kaffe og komme videre.



Næste punkt på touren var ’Monkey forrest’. Her var der fyldt med frække og aggressive aber, som blev lidt sure når de fandt ud af man ikke havde mad med til dem. Thomas var så heldig at få lov til at holde Monkey Forrest’s sidekick, nemlig en flyvende hund fyldt med rabies, yay! Og nej, det var ikke synd for den, de dovne dyr var ikke bundet til noget så de kunne bare flyve væk hvis de ikke gad blive holdt. De havde bare fundet ud af at de blev godt fodret dér, så de holdt sig til og måtte så derfor også arbejde lidt for føden.
Sidste stop var Tanah Lot, der er et tempel lidt ude i havet. Det var meget flot, men lidt svært at få et ordentligt billede af.

I morgen tager vi videre til Candidasa der ligger lidt mere nord-øst på. Her skal vi bo indtil d. 14 december. Vi glæder os til at se en anden by, da Sanur ikke er så fed igen. Alt for mange scootere, for langt til stranden og ikke så spændende at man gider bo her 14 dage.

Dagens højdepunkt; Et væsel der skider kaffebønner.










4 kommentarer:

  1. Det er da ridtigt spændende! Var det ikke et koncept man kunne prøve her? Væselkaffe! Tak for dagens rapport

    SvarSlet
  2. Prøv at give hunden kaffebønner, måske hun er ligeså effektiv? :)

    SvarSlet
  3. @Reggie: Hverken svaner eller aber kan lide dig! ;)

    SvarSlet
  4. @ Pete, for det ikke skal være løgn stødte vi også på en gås og flagermusen som bed ud efter mig! Tror bare jeg skal holde mig til fisk :)

    SvarSlet