Apneista

Thomas har været meget interesseret i fridykning og det var meningen han skulle have et fridykkerkursus på Gili Trawagan, men vi undersøgte mulighederne for fridykning på Bali, og fandt et fantastisk hippiested i Amed, der blev rost til skyerne på nettet (www. apneista.com).

Da vi ankom blev vi introduceret til de 2 andre på holdet, Lizzie og Jamie og vores freedivelærer, Matthew. Han var en europæer der havde rejst rundt i verden siden 1998, arbejdet med forskellige ting, blandt andet almindelig dykning, før hans valg af karriere var faldet på fridykning og yoga.

Skål i næsevand!

Først startede han med at servere en meget stærk ingefærthe og bad folk der havde snot i bihuler med mere, skylle det ud med en lækker saltvandsblanding. Thomas fandt det ikke just lækkert, men processen hjalp. Grunden til at man skal have helt klare bihuler og passager i ansigtet, er at når man kommer ned under vand, bliver ens luftrum i øregangene presset sammen indefra, og man skal derfor trykudligne ved at holde sig for næsen og presse, til man mærker at trykket letter i øret. Hvis ikke man kan det på grund af eksempelvis forkølelse, vil det trykke i hovedet allerede 2-3 meter under vand, og kommer man dybere ned uden at trykudligne, vil ens trommehinder til sidst springe. Det prøvede vi i Thailand da vi forkølede tog ud at dykke og det var ikke rart.

Going for the record

Efterfølgende havde vi 3 timers teori om vejrtrækning, øregange, og udholdenhed. Efter frokost var det tid at komme i vandet. Det var blæst sindssygt op og bølgerne var 4-5 meter høje, ikke just noget man har umiddelbart selv ville begive sig ud i, men Matt forsikrede os om at det var sikkert. Vi skulle kæmpe for at holde os fast på bøjerne i overfladen! Første øvelse var ’duck dives’ der er en metode til at komme ned under vandet så engergibesparingsmæssigt som muligt. Næste øvelse gik ud på at komme så langt ned mod bunden, til vi synes det var ubehageligt, for at vænne kroppen til følelsen af iltmangel.

Auhhh hvaaaad!

Dernæst skulle vi fire os ned langs ræbet fra overfladen, med hovedet ned af. Thomas kunne som den vandhund han er, allerede komme ned på 18 meter, hvilket Matt var meget imponeret over, eftersom Thomas ikke før har haft træning i det. Dagen sluttede klokken 17:30 med popcorn og mere ingefærthe.

Mount Rinjani bagerst

Næste dag (12 december) begyndte med praksis. Først 20 minutters yogaopvarmning og så i vandet og lave flere dyk mod bunden for at presse kroppen dybere ned.

MUST have air!

Efter frokost havde vi teori om redningsmanøvre og sikkerhedsprocedure man skal have i orden når man fridykker, for man må selvfølgelig ikke dyrke nogle former for dykning uden at man har en buddy (redningsmakker) med.

Efterfølgende blev disse manøvre testet igennem i vandet og til sidst fik vi lov at tage et sidste rekorddyk inden kurset var færdig. Regitse nåede op på 7 meter mens Thomas var helt oppe på 28 meter under havets overflade med kun en lungefuld ilt! New personal best J Det har været fantastiske to dage hvor vi har været knaldhamrende trætte når vi ramte hotellet klokken 19, men hvor har vi lært meget om fridykning og lidt om yoga, som vi kan bruge i fremtiden.

Dagens højdepunkt: Der blev flyttet undervandsgrænser