Sabah Museum

I dag var vi i det kulturelle hjørne; vi skulle på nationalmuseum og se hvad Borneo’s historie gik ud på. Og vi kan reportere; det var sløjt. Ud over de mange stammefolk de engang have som selvfølgelig blev skamskudt i stykker da civilisationen ( Britterne, Hollænderne og Japanere) kom til øen, var der ikke sket meget mere andet end at de selv havde udryddet ufattelig mange dyr og regnskov, til fordel for palmeplantager. The end.

Efter det meget kedelige museumsbesøg, synes vi selv vi fortjente en god drink og solslikning på et nærliggende hotels pooldeck. Eftermiddagen gik med hygge og kortspillet 500. Der er VIRKELIG ikke noget at se i Kota Kinabalu, og vi anbefaler alle der kommer forbi at de max bruger et par dage hér. Alle de attraktioner der er at se, ligger minimum 2 timers kørsel i bil væk, inklusiv Kinabalu nationalpark der er nord-Sabahs hovedattraktion. Den 15. og 16. Januar skal vi bestige Mount Kinabalu, som er 4095,2 meter højt, hvis vi da ellers kan komme til for Kinesere. Her er virkelig mange af dem og de er alle steder. Ikke at de generer os, men man kan også bare se at alle de lokale restauranter, tours og hoteller mønter deres markedsføring og især mad på kinesere. Det er fandme umuligt at få andet en ubestemmelige kinesiske retter i den hér by, med mindre man tyr til at spise på de dyre hoteller så som Hyatt, hvor de trods alt havde sushi..  Suk. Flæskesteg må vi kigge langt efter… 

Dagens højdepunkt: Kolde drinks i den varme sol ved poolen

Kranier taget af den mest frygtede stamme i fordums tid på Borneo; Headhunters. De var kendt for at halshugge deres fjender og hænge hovederne op i stuen som trofæer... Nice.