KK nationalpark

Godt nyt til ’Michael Learns To Rock’; de er stadig vilde med jer hér i østen og spiller jer i flæng. Så sent som i dag kørte de samme syv MLTR hits nonstop 4 timer i vores mini-tour bus… Dejligt. Hvis nogle mangler teksten til ’The Actor’ så spørg bare os!

Det går jo ikke med al det afslapning vi har holdt de sidste to dage, så i dag skulle vi være aktive og havde derfor bestil en tour med jungletrekking i Kinabalu Nationalpark, hvori bjerget også ligger.

Vi startede med at køre 2 ½ indtil vi nåede ’Hot Springs’ som man skulle tro var nogle varme kilder, men snydt, det er nogle virkelig beskidte menneskeskabte badekar, hvori der flyder opvarmet flodvand. Namme. Kineserne er vilde med det.

Vi takkede pænt nej tak til bakteriebad og gik i stedet op på en anden attraktion, nemlig en canopy (hængebro i træerne). Der var god udsigt og hvis vejret havde været med os havde vi kunne se toppen af Mt. Kinabalu. Vi var dog heldige at se toppen på køreturen op til Hot Springs.

Efter frokost på en lokal restaurant ved Hot Springs, var vi så heldige at en meget sjælden blomst, nemlig et af varemærkerne for Borneo; Rafflesia blomsten. De er et år om at bygge en blomst op som så står i flor i 7 dage inden den fordærver og stinker af lig. Heldigvis fangede vi blomsten på dens 3. dag af blomstring og den stank ikke af noget. Det kostede 30 MYR (60 kroner) pr. person at se den, da den stod på privat grund og de bliver nødt til at braklægge det land den står på og derved ikke kan tjene penge på regulær vis på landbrug. Men mon ikke de klarer sig bedre økonomisk med blomsten da, de havde flere end den ene på vej og det strømmede ind med turister som os, der ville se verdens største blomstersort.

Så var vi kommet til sidste stop på touren; en botanisk have indeholdende kødædende planter. Der var dog ikke meget botanik over den da vi kun fandt én enkel kødædende blomst, resten var vare de samme træer og buske som uden for havens indhegning. Deres attraktioner herovre er ikke så vilde som de reklamerer med på skiltene har vi efterhånden mange gange erfaret.

I morgen skal vi slappe af inden det går løs d. 15 på Mount Kinabalu. Pyha, endnu en bjergbestigning i sigte, denne gange højere end nogensinde før..