Fredagen startede som sædvanligt tidligt med morgenmad og så af sted med båd til dagens dykkerdestination; Manta Sandy. Vi var 5 dykkere der hver havde betalt 25 € for at komme til at dykke et specielt sted lidt væk fra resortet hvor de store manta rays holder til. 2 af dykkerne var en Hollandsk far (der senere afslørede at han ejede 2/3 del af resorterne på Raja Ampat) og hans søn, meget snaksaglige og super flinke, den sidste dykker var den engelske morfar fra vores ressort. Vi var alle meget spændte og klar til at se havets ’gentle giants’ folde sig ud.
Da vi ankommer til dykkerstedet er der kun én manta at spotte fra overfladen og den forsvinder hastigt da den hører vores båd. Vi beslutter os for at hoppe i vandet og give mantaerne en chance for at vise sig og da vi kommer ned til deres ’cleaning station’ hvor mantaerne bliver renset af småfisk, ser vi to der er i gang med dagens rensning. De er virkelig flotte som de majestætisk svæver gennem vandet. De er desværre hurtigt færdige og forsvinder ud i det blå og efterlader os måbende på bunden i håbet om at de kommer tilbage. Efter 15 minutter hvor vi bare har ligget og ventet, beslutter vi os for at svømme lidt rundt i området omkring rensestationen for at få varmen lidt efter at have ligget stille så længe. Da vi efter 10 minutter kommer tilbage er der hele 3 mantaer i gang igen på rensestationen og de er virkelig store! 5-6 meter i vingefang og hver med forskelligt print på mavsen. Det er ligeså forskelligt som menneskers fingeraftryk. Da de forsvinder ud i det blå går vi op af vandet for at holde pause. Wauw, det var et fantastisk dyk, det er svært at beskrive hvor fantastisk det er, men forestil jer kæmpe drager (ufarlige selvfølgelig) svæve lige over jer i luften og bare være smukke. Wauw.
Efter en lille snack og en times pause over vand, hoppede vi ned til cleaning stationen igen. Her var der virkelig gang i den og vi så i løbet af en time under vandet 7 mantaer blive renset. Vi kom endda så tæt på at vi faktisk kunne røre dem på maven!
Sidste dyk var lidt nærmere vores ressort. Her så vi en søslange som potentielt er en af verdens giftigste slanger, men den bider meget sjældent mennesker, så vi var ikke bange (og det er vi forresten aldrig :) Dernæst kom der lige en wobbegong svømmende, som er en haj, der ligner en nedkørt fisk af en slags. Ganske ufarlig hvis man da ellers kan holde ud at se på dens ’specielle’ ansigt som kun en moderhaj kan elske.
Sikke et fantastisk dag :)
Dagens højdepunkt: At være så heldig at kameraet kun akkurat lige havde strøm til de få billeder herunder, fordi en hvis hr. Randløv havde glemt at slukke kameraet på det forrige dyk. Kvajebajer fra Thomas til Regitses mavse, ja tak.
PS. Tidligere indlæg fra Raja Ampat -NU med billeder :)
 |
Mantaer bliver op til 5-6 meter i vingefang som fuldvoksne (som på billedet)
|
Ingen kommentarer:
Send en kommentar