I dag havde de lokale
arbejdere på øen helligdag som de har hver lørdag, så dykning var der intet af.
Til gengæld kunne man give 300 kroner til lokalbefolkningen på en nærliggende ø
og se deres landsby og måske ’The bird of Paradise’ som kun lever her i Papua.
Vi har fået nok for denne gang af lokale landsbyer og fugle, så vi slappede af
med fridykning med nogle gutter fra det nærliggende ressort. Inden da havde
Thomas lige svømmet 4 km rundt om en ø sammen med gutterne. Den ene af dem
havde en uhyggelig oplevelse under turen. Han så en haj på en meter cirkulere
rundt om ham og det betyder som regelen ikke bare ’hej haj’ men ’jeg æder dig
om lidt’. Han blev bange og svømmede videre med lukkede øjne (tøs!) og
pludselig mærker han et hårdt bump på sin arm, hvorefter han åbner øjnene og
ser hajen svømme hastigt væk. Han råber efter hjælp men den lokale
fisker-hippie båd der er lige i nærheden griner bare og siger at ’det er
naturens gang hvis han bliver spist’ og sejler derefter væk igen. Heldigvis
blev ingen spist af hajer og alle nåede i land med alle de lemmer de havde i
forvejen.
Om aftenen fik vi vores
sidste måltid med de andre hyggelige gæster og nød solnedgangen for sidste
gang.
I morgen har vi en lang
rejse foran os, da vi skal fra Sorong, til Makassar, til Jakarta, til Manila
til Dumaguette til Duain! LMAO, LOL og knæhøjkarse det bliver hårdt.
Dagens højdepunkt: Thomas
overlevede 4 kilometers svømmer uden haj angreb
| De 4 kilometer var fra badebroen, ud til den lille ø i baggrunden, rundt om den og tilbage igen. Sejt! |
Ingen kommentarer:
Send en kommentar